Drømmefiskeren
"Morgenstund har fisk i mund, og fisk betyder glæde … " sådan synger Didrik, når han sejler ud på HULiGENNEMS magiske drømmehav. Han elsker duften af hav og morgengry, og så kan han godt lide, når vinden suser gennem hans lange, mørke skæg. Didrik er ikke bare en helt almindelig fisker – han er drømmefisker. Didrik elsker at sejle ud på det magiske drømmehav, hvor både børn og voksnes dømme ender hver nat. I havet svømmer der små, blå fisk rundt, og de er helt særlige, det er nemlig dem, der bærer på vores drømme. Didrik har et skarpt fiskerinstinkt, så han fanger altid kun de gode drømme. Når drømmefisken er svømmet i nettet, siger han drømmeremsen ”Lille fisk så smuk og blå, vis os drømmen, du bærer på”, og så skal du spidse dine ører, landkrabbe, for så vil Didrik og drømmefisken lade dig vågne stille og roligt til lyden af en god drøm, der helt sikkert vil give dig en god start på den spændende dag, der venter på dig.
Lyt til Drømmefiskeren
Juledrømmen
16 min. · 16. december 2024
Legetøjsdrømmen
13 min. · 16. december 2024
Enhjørningedrømmen
15 min. · 9. december 2024
Skrumpedrømmen
13 min. · 9. december 2024